Ramsløg (Allium Ursinum)

Andvendelsesområder

Ramsløg er andet end til pryd i natur og have. Som nævnt bruges den i mange lande som grønsag, og den har så mange kvaliteter, at den er værd at tage ind i dyrkningen. For det første smager den godt tilberedt på den rigtige måde, men for det andet har den et meget stort C-vitaminindhold, faktisk mere end 10 gange så meget som citroner. Den indeholder også stoffer, der både virker antibiotisk og samtidig er med til at styrke immunforsvaret.

Ramsløg tilhører lilje-familien, blomsterne sidder i en flad skærm og ligner hvide stjerner. Store kolonier af forvildede og stærkt lugtende ramsløg kan om foråret opleves rundt omkring i Danmarks skove – fx Risskov i Århus.

Det gode ved ramsløg er dens velsmag, brugbarhed og tårnhøje indhold af vitamin-C. Så det er ikke uden grund, at ramsløg er blevet moderne de senere år.

Arter

Ramsløg tilhører lilje-familien, blomsterne sidder i en flad skærm og ligner hvide stjerner. Store kolonier af forvildede og stærkt lugtende ramsløg kan om foråret opleves rundt omkring i Danmarks skove – fx Risskov i Århus.

Andre arter i samme genus er Skovløg og Vildløg.

Andvendelse i madlavning

Ramsløg er godt til alverdens ting, og du kan nærmest bruge det, som du ville bruge spinat og andre krydderurter. Husk dog, at ramsløgene er meget skarpe og stærke i smagen i rå tilstand, og rå skal du derfor bruge dem i begrænsede mængder.

Du kan anvende ramsløg i bl.a. supper, salater, salsa, pesto og olie. Eller du kan wokstege dem eller bruge dem i en stuvning, pizzaer og lignende. Når blomsten går i frø, er frøene rigtig gode syltet i eddike og sukker, eller som saltede frø – en slags ramsløgskapers.

Ramsløgene kan fint holde sig på køl i en pose i cirka en uge. Eller du kan fryse dem ned i små portionsposer. Sæsonen løber fra april til omkring sidst i maj/begyndelsen af juni, afhængig af vejret.

Medicinsk anvendelse

Har mange af hvidløgets virkninger. Specielt virker det mod gasdannelser og uønsket gæring i tarmen og mod tarmkatar. Også god for hud, knogler og bronkier. Modvirker åreforkalkning, vandladnings-besvær og for højt blodtryk. Har fundet naturmedicinsk anvendelse som appetitfremmende middel.

Dyrkning

I løbet af september, oktober og november skal ramsløg sås. Frøene skal i jorden, inden det bliver vinter, men har brug for kulde for at spire.

Frø af ramsløg udsås med omkring en cm. mellem frøene og i en dybde på ca. en halv cm. Ramsløgene spirer frem i slutningen af marts og kan, hvis man skulle være i tvivl, kendes på lugten, der er ram. Man kan siden høste ramsløg i anden eller tredje vækstsæson.

Det kan drille at få ramsløg til at spire, men det er til gengæld det eneste tidspunkt, hvor planten er vanskelig at have med at gøre, for ramsløg kan udvikle sig til en regulær ukrudtsplage, hvis den i nogle år ubevogtet får lov til at brede sig for meget.

Ramsløg trives ikke i fuld sol, men vokser gerne under buskadser. Man kan fx dyrke ramsløg under ribs- solbær- eller nøddebuske. Den kan også placeres under en hæk eller bruges som bunddække. Ramsløg visner ned i juni efter at have sat frø.

Man kan udmærket bruge ramsløg i haver og parker, men man skal naturligvis være klar over, at den kan brede sig en del, hvis den får lov at gro uhindret i mange år. Den vil trives udmærket i et skovbundsbed med andre skovbundsurter som hvid og gul anemone, fladkravet kodriver, liljekonval, storkonval og dansk ingefær. En fin kombination ses i Kew Gardens i London, hvor den vokser sammen med lundgylden og scilla.

Gode råd

Du kan finde ramsløg alverdens steder, også flere steder inde midt i København. Kører du f.eks. forbi kanten af Botanisk Have, er der ret mange ramsløg, men de står nok lige tæt nok på vejen og trafikosen. Og i flere parker i byen kan du finde ramsløg – ja, jeg siger ikke præcis hvor, men lige bag Statens Museum for Kunst plukkede jeg løgene til denne artikel!

Finder du et godt sted, så grav et par gode spadestik løg op og plant dem hjemme i haven eller tæt på, hvor du bor. De vokser fint de fleste steder. Jeg har selv hentet lidt i Riis Skov, og de er kommet op på min egen jord. Så kan jeg samtidig følge sæsonen på tæt hold, hvis jeg skal i skoven og hente flere!

Kan du ikke få fat i ramsløg, er det en mulighed at bruge spinat og masser af hvidløg i stedet.

Historie

Ramsløgsoasen ligger ude i Riis Skov. Her er hele skovbunden dækket af ramsløg, og mange kalder den da også ’løgskoven’, for her nærmest stinker af løg i flere uger, når ramsløgene begynder at visne og smide deres frø.

Der er flere historier om, hvordan ramsløget har holdt sit indtog i netop Riis Skov. Nogle siger, at det var tilbage i det 19. århundrede, hvor nogle portugisiske soldater var udstationeret i skoven. De skulle så have haft nogle ramsløgsfrø med i lommerne og begyndte at dyrke dem.

Den sidste historie, jeg har hørt, var, at der styrtede et tysk fly ned under Anden Verdenskrig og piloten i flyet tilfældigvis havde ramsløgsfrø i lommen, men det er vist nogle værre røverhistorier. Men det er sandt, at skovbunden er fuld af løgplanter, og da jeg og kokkeeleverne ankom fra København, lå vi tre mand med røven i vejret og klippede ramsløg. Det blev til otte sorte sække, og med vabler på fingrene og ekstremt ondt ryggen kørte vi tilbage til Sjælland.

ramslog

Kildehenvisning: Politiken, Havenyt, Idé Nyt, Alternativ Viden, Nature Gate, Grøntsagspigen.
 
 
Artiklen er skrevet på www.egida.dk

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.