marengsbund_zps6d519881På Færøerne bliver der kreeret mange lækre marengskager til fødselsdage og strikkeklubber, og præcis derfor er der efterhånden også et par marengslagkager på bloggen. De er alle inspireret af de mange færøske marengskager, jeg har smagt gennem årene, men jeg har også givet dem alle et personligt twist, så de efter min mening, har en perfekt balance af sødt og friskt.

Denne superskønne marengslagkage med æbler, flødecreme og Mars-creme på toppen er en af mine yndlings-marengskager.

MARENGSBUNDE
5 æggehvider
4 dl brun farin

Sådan gør du

  • Pisk ingredienserne til en sej masse
  • Lav marengsbunde med massen direkte på bagepapir. Du kan enten lave tre små bunde eller to store
  • Bag ved 150 grader i 1,5 time

FLØDECREME
3 dl fløde
1 dl creme fraiche 38%
1 dl creme fraiche 18%
2- 3 æbler
1-2 Mars-bar

Sådan gør du

  • Skræl æblerne og skær dem i små stykker – vend dem evt. i lidt citronsaft, så de ikke bliver brune.
  • Skær Mars-bar i små tern
  • Pisk fløden stiv og vend creme fraiche 18 % og 38% i fløden
  • Vend til sidst æbler og Mars i flødecremen

MARS-CREME
2 mars-bar
140 g smør
2 æggeblommer
2 spsk sukker

Sådan gør du

  • Smelt Mars og smør i en gryde under omrøring – det er færdigt, når massen er samlet og jævn
  • Lad massen køle af, mens du pisker æggeblommer og sukker til en luftig masse
  • Vend æggesnapsen i den lune Mars-masse, og lad cremen stå, mens du lægger kagen sammen.  Fordel cremen over marengslagkagen og sæt den på køl

Kilde: www.cutecarbs.com

error

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.