Tid: 30 minutter.
Ovntid: 6 timer.
Antal personer: 4-6

Julens and skal bare være perfekt. Det bliver den, hvis du gnider den med hjemmelavet orangesalt og fylder den med æbler, svesker og pillede hvidløgsfed.

Det skal du bruge

• 1 and, 2½-3 kg

• 3 æbler (gerne coxorange)

• 200 g svesker

• 1 bundt timian

• 4 fed hvidløg

Orangesalt:

• 2 kviste rosmarin

• 1 lille bundt timian

• 2 dl groft salt

• revet skal fra 1 appelsin, usprøjtet

 

Sådan gør du

  1. Orangesalt: Hak rosmarinnåle og timian fi nt. Bland det med salt og revet appelsinskal.
  2. Tænd ovnen på 130°.
  3. Fjern overflødigt fedt ved gumpen på anden. Gnid den indvendigt og udvendigt med ca. 1 spsk orangesalt.
  4. Skær æblerne i både. Fyld æbler, svesker, timiankviste, rødløg og pillede hvidløgsfed i anden.
  5. Luk anden grundigt med et par kødnåle.
  6. Steg anden på en rist over en bradepande i ovnen i 6 timer – er du presset med tid, så giv den 140 grader i 5 timer. Dybest set, så er det svært at ødelægge anden, da det er en fed fugl, som sagtens kan klare det.
  7. Når anden er færdig lader du den trække 10-15 minutter, hvorefter du kan skære den forsigtig ud.

Tips: Der bliver en god portion orangesalt til overs. Gem det i et lukket glas, og brug det som krydderi ved andre lejligheder.

andesteg

error

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.